tirsdag den 1. juli 2025

I sommeren 2025 afholder jeg en 5-dages maleri-workshop og deler ud af mine egne erfaringer som professionel samtidskunstner. Workshoppen foregår på smukke og inspirerende Bornholm - nærmere bestemt i Østerlars i en ombygget tidligere kirke, hvor kirkerummet i dag bruges til atelier.


Workshoppen henvender sig til alle, der ønsker at prøve kræfter med det figurative / realistiske / hyperrealistiske maleri - hvad enten du er ny eller garvet maler. Jeg vil vejlede hver enkelt deltager individuelt løbende igennem forløbet ud fra den enkeltes niveau. 

 

Vi vil arbejde med maleriprocessen fra A til Z ud fra et udvalg af fotografiske forlæg af høj kvalitet. Vi kommer bl.a. til at beskæftige os med følgende:

 

-Præcis optegning efter fotoforlæg ved hjælp af kvadrering

 

-Farvet grundering af lærred - hvorfor og hvordan?

 

-Principper for, hvordan man kan planlægge sin palet

 

-Værktøjer til præcisering og bedre forståelse af farvens valør

 

-Forskellige maleteknikker


Fra atelieret i KBH på væggen udsmykning til Flüggerhouse.

 

På workshoppen vil der være tid til personlig sparring i forhold til evt. egne værker. Jeg vil også fortælle om min egen praksis, og der vil blive afholdt inspirerende oplæg om maleriets potentiale med udgangspunkt i malere fra samtiden, koncept og praksis.


Hvis du tidligere har deltaget på en af mine workshops, har du mulighed for at arbejde videre med værker og problematikker, som du ønsker at dykke mere ned i. Informer da om dette på forhånd.

 

Læs mere om mig på www.christoffermunch.com eller find mig på Instagram (christoffermunchandersen)

 

Praktisk info:

Der er adgang til atelieret fra kl. 09.00 – 19.00. Der er undervisning hver dag fra kl. 12.30 til kl. 16.45 og en enkelt dag frem til kl. 18.00 med efterfølgende fællesmiddag.

Der er en helt fantastisk skøn have, hvor vi kan indtage vores frokost og tiltrængte pauser ind i mellem de intense timer i atelieret. 

 

Maling, lærred og pensler vil være til rådighed og indgår i prisen. Du behøver ikke at medbringe egne materialer.

 

Vi maler med vandopløselig oliemaling (ingen terpentin eller opløsningsmidler).

 


Atelieret

Haven


Tilmelding til workshoppen:

Skriv til:  munchandersen@gmail.com Oplys i mailen dit fulde navn, mailadresse samt din postadresse.

Hvis du ønsker at leje lejlighed eller anneks (se mere nedenfor) skriv da derom.

 

Pris for fem-dages workshop:

3900 kr. - i prisen er inkluderet et opspændt lærred på ramme, fri adgang til oliemaling, pensler, the og kaffe.


Har du spørgsmål til workshoppen er du meget velkommen til at ringe på tlf:  26717111 eller skrive til munchandersen@gmail.com


Overnatning:

I forbindelse med workshoppen er det muligt at leje sig ind i et skønt anneks på grunden eller i en lejlighed beliggende øverst i kirken.




Anneks: 2 sengepladser, bad og toilet i gården, adgang til stort køkken med spiseplads. 
1500 kr. for 5 overnatninger.

 

Lejlighed: 3 sengepladser, inkl. eget toilet, bad og køkken. 3000 kr. for 5 overnatninger.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar